Det bærende og det bårne – fundamentet i Hans J. Wegners stole
- 10. jul.
- 4 min læsning
Når man studerer Hans J. Wegners møbler, opdager man hurtigt, at de ikke blot er smukke at se på. De er bygget op omkring en dyb forståelse af konstruktion, balance og materialer. Et af de mest gennemgående principper i hans arbejde kan beskrives som forholdet mellem det bærende og det bårne.
For Wegner var en stol aldrig blot en samling træstykker. Den var en konstruktion, hvor hver enkelt del havde en tydelig funktion, og hvor samspillet mellem de elementer, der bærer vægten, og de elementer, der bliver båret, skaber både styrke, komfort og skønhed.
Hvad er det bærende?
Det bærende er stolens skelet.
Det er de dele, som optager belastningen og leder kræfterne ned i gulvet.
På en stol vil det typisk være:
benene,
sargene,
rygstolperne,
samlingerne mellem de enkelte dele.
For Hans J. Wegner var disse elementer ikke noget, der skulle skjules.
Tværtimod.
Konstruktionen skulle være synlig.
Man skulle kunne forstå, hvordan stolen var bygget.
Det var en del af dens skønhed.
Hvad er det bårne?
Det bårne er de dele, som bæres af konstruktionen.
Det vil typisk være:
sædet,
ryglænet,
armlænene.
Disse elementer hviler på den bærende konstruktion og er udformet med mennesket som udgangspunkt.
Her arbejdede Wegner med komfort, ergonomi og organiske former.
Det interessante er, at han altid lod det bårne fremstå let.
Det ser næsten ud, som om sædet svæver oven på konstruktionen.
Denne lethed er en af årsagerne til, at Wegners møbler aldrig virker tunge.
Konstruktionen bliver til design
Hos mange møbelproducenter forsøger man at skjule samlinger og konstruktion.
Hans J. Wegner gjorde det modsatte.
Han fremhævede dem.
Han mente, at hvis konstruktionen var rigtig, ville den også være smuk.
Derfor bliver samlingerne ofte et af møblets mest karakteristiske detaljer.
Når man ser en Wegner-stol, kan man næsten aflæse, hvordan kræfterne bevæger sig gennem møblet.
Det giver en oplevelse af ro og logik.
CH24 – Y-stolen
Et af de bedste eksempler er CH24.
De fire ben og sargene danner den bærende konstruktion.
Det håndflettede sæde hviler let ovenpå.
Ryglænet og den karakteristiske Y-form hjælper med at fordele belastningen fra ryggen ned gennem bagbenene.
Intet virker overdimensioneret.
Alligevel er stolen utrolig stærk.
CH25
På CH25 bliver princippet endnu tydeligere.
Den massive trækonstruktion udgør det bærende skelet.
Papirgarnsfletningen er det bårne.
Fordi sæde og ryg er flettet, virker de næsten vægtløse.
Alligevel kan de bære en stor belastning.
Her udnytter Wegner materialernes egenskaber optimalt.
CH29 – Savbukstolen
Savbukstolen er måske den stol, hvor konstruktionen er mest synlig.
De skråtstillede bagben leder kræfterne direkte ned mod gulvet.
Det polstrede sæde hviler ovenpå som et selvstændigt element.
Hele stolen fortæller næsten sin egen konstruktionshistorie.
Man kan se, hvordan den virker.
CH33
På CH33 arbejder Wegner med en utrolig let konstruktion.
De slanke ben bærer det formspændte ryglæn og det polstrede sæde.
Fordi ryggen udføres i formspændt finér, kan den være meget tynd uden at miste styrke.
Resultatet er en stol, hvor det bårne næsten svæver mellem de bærende elementer.
The Chair
På The Chair bliver princippet nærmest skulpturelt.
Den massive ring omkring ryggen og armlænene leder kræfterne videre ned gennem benene.
Sædet virker let.
Konstruktionen virker naturlig.
Man ser næsten ikke samlingerne, men de er der – udført med en præcision, som kun en snedker som Wegner kunne skabe.
Materialerne bestemmer konstruktionen
Noget af det mest fascinerende ved Hans J. Wegners arbejde er, at han aldrig tvang materialerne til at gøre noget, de ikke havde lyst til.
Massivt træ skulle optage tryk.
Formspændt finér skulle skabe de bløde kurver.
Papirgarn skulle give fleksibilitet og komfort.
Hvert materiale fik lov til at gøre det, det var bedst til.
Derfor bliver forholdet mellem det bærende og det bårne også en fortælling om materialernes egenskaber.
Håndværket bliver synligt
Som uddannet snedker havde Hans J. Wegner stor respekt for håndværket.
Han mente ikke, at samlinger skulle skjules.
Tværtimod.
En god sinke, en præcis tap eller en elegant samling var en del af møblets identitet.
Derfor oplever man ofte, at de bærende elementer fremhæves gennem deres udførelse.
Konstruktionen bliver til dekoration.
Ikke fordi den pyntes.
Men fordi den er udført perfekt.
Mere end teknik
For Hans J. Wegner handlede forholdet mellem det bærende og det bårne ikke kun om teknik.
Det handlede om ærlighed.
Et møbel skulle fortælle sandheden om, hvordan det var bygget.
Det skulle være logisk.
Materialerne skulle arbejde med konstruktionen – ikke imod den.
Denne ærlighed er en af hovedårsagerne til, at Wegners møbler stadig virker moderne. Man oplever en naturlig balance mellem styrke og lethed, mellem funktion og æstetik. Konstruktionen er ikke skjult bag dekoration, men bliver selve designet.
Et gennemgående princip i Hans J. Wegners design
Når man ser på Hans J. Wegners mere end 500 stole, bliver det tydeligt, at princippet om det bærende og det bårne går igen som en rød tråd. Uanset om det er Y-stolen, CH25, CH29P, CH33T, The Chair eller Ox Chair, bygger de alle på den samme grundidé: Den bærende konstruktion skal være stærk, logisk og ærlig, mens de bårne elementer skal give komfort og opleves lette.
Måske er det netop derfor, Hans J. Wegners møbler stadig fascinerer verden. De er ikke blot smukke at se på – de viser os, hvordan godt design opstår, når konstruktion, materialer og mennesket arbejder i fuldstændig harmoni.
Kommentarer