Hans J. Wegners CH280 – når sofaen får lov til at forandre sig
- 10. aug.
- 5 min læsning
Kan et møbel være tidløst og samtidig foranderligt?
Spørgsmålet kan synes selvmodsigende. Vi forbinder ofte det tidløse møbel med en form, der er så afklaret, at den ikke behøver at ændre sig. Men med CH280 viser Hans J. Wegner en anden mulighed. Her er det ikke kun formen, der er afgørende. Det er også møblets evne til at tilpasse sig mennesket, rummet og livet omkring det.
CH280 blev tegnet i 1980 og hører dermed til den senere del af Wegners omfattende virke. Sofaen er modulopbygget og består grundlæggende af tre elementer: en sektion med armlæn, en midtersektion og en skammel. Elementerne kan forbindes med et enkelt koblingsbeslag og sammensættes på forskellige måder.
Det er funktionelt.
Men det er også interessant som designidé.
For måske fortæller CH280 noget om en Wegner, der efter årtiers arbejde med stolen stadig var nysgerrig efter at undersøge, hvordan et møbel kunne forholde sig til menneskets skiftende behov.
Et sent værk – men ikke en afslutning
Da Wegner tegnede CH280 i 1980, var han 66 år gammel. Bag ham lå allerede nogle af de værker, der senere skulle blive stående som hovedværker i dansk møbelhistorie.
Alligevel er der ikke meget ved CH280, der signalerer retrospektiv selvtilfredshed.
Tværtimod.
Sofaen kan betragtes som endnu en undersøgelse.
Hvor stolen i sin grundform er et møbel til ét menneske, er sofaen et socialt møbel. Den skal forholde sig til flere mennesker, forskellige siddestillinger og forskellige rum. Og når sofaen samtidig bliver modulær, introduceres endnu et lag: Den færdige komposition er ikke nødvendigvis bestemt af designeren.
Brugeren får mulighed for at påvirke den.
Det er interessant set i forhold til en tanke, der synes at gå igen i Wegners arbejde: Møblet eksisterer ikke kun som form, men i mødet med mennesket.
CH280 gør denne relation næsten konkret. Sofaens grundlæggende arkitektur er Wegners, men dens endelige størrelse og sammensætning kan tilpasses den sammenhæng, den skal leve i.
Konstruktionen får lov til at være synlig
Ser man på CH280 på fotografiet, er det måske først og fremmest dens ro, man bemærker.
Men ser man lidt længere, opdager man konstruktionen.
Wegner forsøger ikke at skjule sofaens opbygning under polstring. Tværtimod bliver trærammen en væsentlig del af møblets arkitektur.
I den nuværende produktion hos Carl Hansen & Søn udføres CH280 med en synlig ramme i massivt egetræ. Den let buede ryg og de generøst polstrede sæde- og rygpuder skaber en fin kontrast mellem den præcise trækonstruktion og det bløde polster.
Det er en modsætning, som findes mange steder hos Wegner:
Det hårde og det bløde.
Konstruktionen og komforten.
Geometrien og kroppen.
Og måske vigtigst:
Det, vi kan se, og det, vi kan mærke.
På CH280 er konstruktionen ikke noget, der skal skjules. Den er en del af møblets æstetik.
Det giver sofaen en umiddelbar ærlighed. Man kan i store træk forstå, hvordan den er bygget, blot ved at betragte den.
Lethed i et møbel, der fylder
En sofa optager nødvendigvis plads.
Det interessante er derfor ikke alene, hvor stor den er, men hvordan den opleves i rummet.
Her er CH280 et godt eksempel på Wegners arbejde med visuel lethed.
De firkantede træben løfter rammen fra gulvet, og den synlige konstruktion betyder, at sofaen ikke fremstår som én tung, polstret masse.
Det ses tydeligt på de forskellige viste fotos.
Selv om sofaen er rummelig og polstringen generøs, bevarer møblet en arkitektonisk klarhed. Gulvet fortsætter visuelt under sofaen, og trærammen skaber en naturlig forbindelse til de øvrige træmøbler i rummet.
Det er værd at standse ved.
For Wegners arbejde med lethed handler ikke nødvendigvis blot om at gøre et møbel fysisk let. Det handler også om at få konstruktionen til at opleves naturlig og ubesværet.
Sofaen som socialt møbel
Der er endnu en dimension ved CH280, som let overses, hvis man alene betragter den som et designobjekt.
Sofaen er skabt til samvær.
Det kan lyde som en selvfølge, men i en analyse af Wegner er det interessant.
For hvad er egentlig formålet med en sofa?
Den skal naturligvis være behagelig at sidde i. Men sofaen organiserer også mennesker i et rum. Den påvirker, hvordan vi sidder i forhold til hinanden, hvordan vi taler sammen, og hvordan et opholdsrum bliver brugt.
Her får modulariteten betydning.
CH280 kan tilpasses forskellige rum og forskellige måder at leve på. Det gør den mindre statisk end den traditionelle sofa, hvor designerens komposition er fastlagt én gang for alle.
Man kan derfor fortolke CH280 som et møbel, hvor Wegner overlader en del af den endelige beslutning til brugeren.
Han designer systemet.
Brugeren bestemmer kompositionen.
Wegner og den modulære tanke
Modulmøblet var naturligvis ikke nyt i 1980.
Det er vigtigt.
CH280 skal ikke fremstilles, som om Wegner opfandt den modulære sofa. Modulære møbelsystemer havde allerede gennem årtier været en del af den internationale modernismes diskussion om fleksible boliger og skiftende livsformer.
Det interessante er snarere, hvordan Wegner fortolker idéen.
Hos ham bliver modulariteten ikke anledning til at opgive håndværket eller materialets karakter.
Den synlige egetræskonstruktion er stadig central.
Konstruktionen er stadig en del af udtrykket.
Komforten er stadig knyttet til menneskets krop.
På den måde mødes to tankesæt i CH280: modernismens ønske om fleksibilitet og den danske møbeltraditions opmærksomhed på materiale, konstruktion og håndværk.
Det er netop i dette spændingsfelt, sofaen bliver interessant.
En sofa fra 1980 – til boligen i dag
Der er noget næsten paradoksalt ved CH280.
Den er tegnet i 1980, men den passer bemærkelsesværdigt godt til mange af de spørgsmål, vi stiller til vores boliger i dag.
Vi flytter.
Rum ændrer funktion.
Familier vokser og bliver mindre.
Boliger indrettes og omindrettes.
Et møbel, der kan ændre størrelse og sammensætning uden at blive erstattet, har derfor en kvalitet, der rækker ud over det rent praktiske.
Her kan CH280 også perspektiveres til nutidens diskussion om bæredygtighed.
Ikke fordi vi nødvendigvis skal tillægge Wegner vores tids begreber eller hævde, at han tegnede CH280 ud fra nutidens miljømæssige dagsorden. Det ville være at læse nutidige motiver ind i et historisk værk.
Men vi kan konstatere, at et møbel skabt af gode materialer og med mulighed for at tilpasse sig ændrede behov rummer egenskaber, som i dag opleves som særdeles relevante.
Nysgerrigheden fortsætter
Måske er det mest interessante ved CH280 derfor ikke sofaen alene.
Det er også tidspunktet, hvor den bliver tegnet.
Her møder vi en Hans J. Wegner, der allerede havde arbejdet med møbeldesign gennem flere årtier. Han havde undersøgt stolen igen og igen og arbejdet med alt fra traditionelle snedkerkonstruktioner til mere eksperimenterende møbeltyper.
Og alligevel fortsatte undersøgelsen.
CH280 kan derfor ses som endnu et eksempel på den nysgerrighed, der synes at løbe gennem hans produktion.
Ikke nødvendigvis en søgen efter den perfekte sofa i absolut forstand.
Snarere en vedvarende undersøgelse af, hvordan møblet kan blive bedre til det, det skal:
at tjene mennesket.
Her vender vi tilbage til et af de spørgsmål, der kan bruges som nøgle til Wegners arbejde:
Hvornår er et møbel egentlig færdigt?
For CH280 er svaret måske særlig interessant.
Den er færdig fra designerens hånd.
Den er færdig fra snedkerens og polstrerens hånd.
Og alligevel er den ikke helt færdig.
Først når den placeres i et rum, sammensættes efter behov og tages i brug af de mennesker, der skal leve med den, finder den sin endelige form.
Og selv denne form kan senere ændres.
Måske er det netop dér, CH280 viser en mindre kendt, men væsentlig side af Hans J. Wegners arbejde.
Ikke kun mesteren, der beherskede træet og konstruktionen.
Men den nysgerrige designer, der efter årtiers arbejde stadig var villig til at stille spørgsmålet:
Kan det gøres på en anden måde?
Fotos: Carl Hansen & Søn
Kommentarer