Hans J. Wegner og Nyborg Bibliotek – et tidligt hovedværk skabt i begyndelsen af en stor karriere

Når man træder ind på Nyborg Bibliotek, møder man ikke blot en bygning fra en anden tid. Man træder ind i et stykke dansk designhistorie.

Biblioteket stod færdigt i 1939 og blev tegnet af arkitekterne Flemming Lassen og Erik Møller. Til indretningen blev den unge Hans J. Wegner knyttet til projektet – på et tidspunkt, hvor han endnu stod helt i begyndelsen af den karriere, der senere skulle gøre ham til en af dansk møbelkunsts mest betydningsfulde skikkelser.

Set med nutidens øjne er det fascinerende.

For her møder man Wegner, før Y-stolen, før Den Runde Stol, før Bamsestolen og før de mange møbler, der senere gjorde hans navn kendt over hele verden.

Alligevel kan man allerede på Nyborg Bibliotek ane noget af det, der skulle komme til at præge hans arbejde gennem resten af livet: forståelsen for træet, respekten for håndværket, interessen for konstruktionen og ikke mindst ønsket om at skabe møbler og inventar, der naturligt indgår i menneskets hverdag.

Et bibliotek tænkt som en helhed

Det særlige ved Nyborg Bibliotek er, at interiøret ikke opleves som en samling tilfældige møbler placeret i en bygning.

Arkitektur og inventar hænger sammen.

På de viste billeder bliver dette særligt tydeligt. Træet går igen fra de store vægflader og lofter til døre, karme, reoler, borde og mindre inventardetaljer. Resultatet er en usædvanlig sammenhængende rumlig oplevelse.

De lakerede træflader giver rummene varme, mens den enkle arkitektur og de store vinduespartier tilfører lys og lethed.

Det er funktionalisme, men ikke en kølig funktionalisme.

Materialerne giver rummene en menneskelig karakter.

Wegner før Wegner

Hans J. Wegner var kun i begyndelsen af tyverne, da arbejdet med biblioteket fandt sted.

Han havde allerede en solid håndværksmæssig baggrund. Som ung var han kommet i lære som møbelsnedker i Tønder, og efterfølgende fortsatte han sin uddannelse i København.

På Nyborg Bibliotek fik han mulighed for at arbejde med en opgave, hvor møbler ikke skulle betragtes isoleret, men som en del af arkitekturen.

Det er interessant i forhold til hans senere karriere.

For selv om Wegner siden blev berømt for enkeltstående stole, betragtede han ikke møbler som skulpturer, der skulle stå løsrevet fra omgivelserne. De skulle fungere. De skulle bruges. Og de skulle indgå naturligt i det rum og det liv, de var skabt til.

På Nyborg Bibliotek ser man denne tankegang i en meget tidlig form.

Mere end stole

Når Wegners navn nævnes, tænker de fleste først på stole.

Men billederne fra Nyborg Bibliotek fortæller en bredere historie.

Her findes reoler, bogholdere, udstillingsmøbler, borde og andet specialinventar, som er tilpasset bibliotekets funktioner.

Et særligt fint eksempel er det fritstående udstillingsmøbel, hvor bøger og publikationer præsenteres på skrå flader. Konstruktionen er enkel, men langt fra anonym.

De høje slanke ben, de afrundede overgange og de skråtstillede sider giver møblet en lethed, som står i kontrast til dets forholdsvis store volumen.

Man fornemmer allerede her interessen for proportioner og for den præcise overgang mellem møblets enkelte dele.

Det er netop i sådanne detaljer, at et funktionelt møbel bliver til mere end blot en praktisk genstand.

Reolerne som en del af arkitekturen

Også bibliotekets reoler fortjener opmærksomhed.

De er ikke blot hylder til opbevaring af bøger. De er udformet med karakteristiske afslutninger og integrerede bogstøtter, som giver dem en tydelig arkitektonisk karakter.

De afrundede og udskårne former bløder konstruktionen op og tilfører noget næsten møbelagtigt til de lange reolforløb.

Her bliver grænsen mellem møbel og fast inventar vanskelig at trække.

Og måske er det netop pointen.

Inventaret er skabt til stedet.

Træet binder rummene sammen

Noget af det mest markante på ovenstående foto er brugen af træ på vægge og lofter.

Store dele af interiøret er beklædt med smalle eller brede træelementer, og træets naturlige variation bliver en del af rummets udsmykning.

Der er ikke behov for ornamenter.

Åretegningen, samlingerne og materialets egen glød skaber variationen.

De lakerede flader har gennem årtierne fået patina. Nogle steder ses slid, farveforskelle og spor efter tidligere inventar. Men netop disse spor fortæller også, at dette ikke er et rekonstrueret museumsinteriør.

Det er et miljø, der har været brugt.

Dørene næsten forsvinder i væggen

Et af de fineste eksempler findes ved dørene til toiletterne.

Dørene er udført i samme træ og næsten samme rytme som den omkringliggende vægbeklædning. Når de er lukkede, bliver de derfor en integreret del af vægfladen.

Kun de fine håndtag, låsecylindrene og de diskrete betegnelser “Damer” og “Herrer” afslører deres funktion.

Det er en lille detalje, men den fortæller meget om den samlede indretning.

I stedet for at betragte døren som et nødvendigt teknisk element er den blevet en del af arkitekturen.

Selv typografien bidrager til oplevelsen. De elegante, håndskrevne betegnelser på træet står i en interessant kontrast til bibliotekets mere funktionelle skiltning.

Beslagene fortæller også historien

Nærbilleder gør det muligt at komme helt tæt på nogle af de detaljer, man ellers let overser.

Dørgrebene er enkle og næsten asketiske. De runde rosetter, de slanke greb og de synlige skruer giver et nøgternt udtryk.

På dørene ses desuden ældre Ruko-låsecylindre.

Ved vinduerne finder man tilsvarende enkle metalgreb, der står smukt mod de mørkere trærammer.

Det er måske små detaljer, men tilsammen er de afgørende for oplevelsen af et historisk interiør. Netop beslag, greb og låse er blandt de elementer, der ofte bliver udskiftet gennem en bygnings levetid.

Når de ældre elementer stadig findes, bliver de små fysiske vidnesbyrd om bygningens historie.

Selv skiltningen er en del af oplevelsen

Over en af dørene står ordene:

AVIS OG KRIMI

Det er næsten umuligt ikke at holde af.

Skiltet fortæller om bibliotekets funktion, men også om en tid, hvor information ikke nødvendigvis blev formidlet gennem store grafiske systemer og digitale skærme.

Ordene er ganske enkelt placeret direkte på træbeklædningen.

Det samme gælder de små betegnelser på dørene.

Funktion og formidling bliver en del af selve interiøret.

Detaljer, man først opdager, når man bliver stående

Noget af det interessante ved Nyborg Bibliotek er, at mange kvaliteter ikke nødvendigvis gør stort væsen af sig ved første øjekast.

Man skal tættere på.

Se på en samling omkring en døråbning.

Følge træbeklædningens rytme.

Studere hvordan en reol afsluttes.

Lægge mærke til et messinggreb.

Se hvordan døren næsten forsvinder ind i væggen.

Eller opdage sporene efter et inventar, der engang sad på træpanelet.

Det er arkitektur og møbelkunst, der belønner opmærksomhed.

Sporene efter brug er en del af historien

Billedet ovenfor viser også noget andet vigtigt.

Interiøret er ikke perfekt.

Der er ridser. Lakken er slidt nogle steder. Træet har ændret farve. På enkelte flader kan man se aftegninger efter inventar, der tidligere har været monteret.

Men det behøver ikke nødvendigvis opfattes som fejl.

Det er også dokumentation.

Biblioteket har været et offentligt rum gennem generationer. Tusindvis af hænder har åbnet dørene, taget bøger ned fra hylderne og brugt møblerne.

Patinaen fortæller derfor noget, som en fuldstændig nyrestaureret overflade aldrig ville kunne fortælle.

Den fortæller om liv.

En tidlig forståelse for den menneskelige skala

Wegners senere møbler er ofte karakteriseret ved en særlig balance mellem konstruktion og skulpturel form.

Men måske er en af hans vigtigste egenskaber noget mere grundlæggende:

Han forstod menneskets skala.

Det ser man også i Nyborg.

Inventaret forsøger ikke at dominere arkitekturen. Det hjælper mennesket med at bruge den.

Bøger skal kunne findes.

De skal kunne præsenteres.

Man skal kunne sidde.

Man skal kunne mødes.

Man skal kunne bevæge sig gennem rummene.

Designet udspringer af disse behov – men stopper ikke ved dem.

Funktionen bliver bearbejdet, indtil den også får en æstetisk kvalitet.

Et sjældent bevaret møde mellem arkitektur og møbelkunst

Det er netop derfor, Nyborg Bibliotek er så interessant i dag.

Her kan man stadig opleve væsentlige dele af et interiør fra slutningen af 1930'erne i den arkitektur, det oprindeligt blev skabt til.

Det giver en mulighed, som man sjældent får med historiske møbler.

På et museum står stolen ofte alene på en sokkel.

Her står møblerne og inventaret i deres arkitektoniske sammenhæng.

Man kan se forholdet mellem træ og mur.

Mellem møbel og vindue.

Mellem reol og væg.

Mellem håndtag og dør.

Mellem mennesket og rummet.

Det gør Nyborg Bibliotek til mere end et sted med tidlige arbejder af Hans J. Wegner.

Det gør stedet til et vidnesbyrd om en periode i dansk arkitektur og møbelkunst, hvor ambitionen var at skabe en sammenhængende helhed.

Begyndelsen på noget stort

Når vi i dag ser tilbage på Hans J. Wegners enorme produktion, er det let at lade de berømte stole fylde hele fortællingen.

Men Nyborg Bibliotek minder os om, at historien begyndte et andet sted.

Hos den unge møbelsnedker og designer, der arbejdede med træ, rum, funktion og mennesker.

Mange af de idéer, der senere skulle blive karakteristiske for Wegners møbelkunst, kan allerede anes her.

Respekten for materialet.

Den synlige konstruktion.

De gennemtænkte proportioner.

Den menneskelige skala.

Og forståelsen af, at godt design ikke nødvendigvis behøver at gøre opmærksom på sig selv.

Nogle gange er det største tegn på kvalitet netop, at tingene føles, som om de altid har hørt til.

På Nyborg Bibliotek har de gjort det siden 1939.

Og mere end 85 år senere kan vi stadig gå ind ad døren, lægge hånden på et gammelt greb, betragte træets patina og komme usædvanligt tæt på begyndelsen af Hans J. Wegners lange historie som møbelskaber.

Det er måske netop dét, der gør Nyborg Bibliotek så enestående: Man betragter ikke blot dansk designhistorie. Man træder ind i den.

Nedenfor ses fotos fra Museum Wegner, der har lånt værker fra Nyborg Bibliotek

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Oplev værker fra Nyborg Bibliotek på Museum Wegner

Historien om Hans J. Wegners arbejde til Nyborg Bibliotek kan i dag opleves videre på Museum Wegner på Hestholm i Tønder.

Nyborg Bibliotek har venligst udlånt en række originale værker og inventardele, som indgår i udstillingen på Museum Wegner. Her kan man blandt andet opleve skriveborde, kartoteksskabe, stole, børnestole og lamper fra biblioteket.

Genstandene giver et sjældent indblik i en tidlig periode af Wegners virke, hvor han arbejdede med møbler og inventar som en integreret del af arkitekturen. Det er samtidig en mulighed for på nært hold at studere hans arbejde med træet, proportionerne, konstruktionerne og de mange små detaljer, som allerede på dette tidspunkt fortæller om den møbelforståelse, der senere skulle gøre Hans J. Wegner til en af dansk møbelkunsts helt store skikkelser.

Besøg Museum Wegner på Hestholm i Tønder og oplev denne særlige del af Hans J. Wegners tidlige værker og idéer – og kom tæt på møbler og inventar, der oprindeligt blev skabt til Nyborg Bibliotek.

Med særlig tak til Nyborg Bibliotek for udlånet af værkerne til Museum Wegner, som gør det muligt at opleve denne særlige del af Hans J. Wegners tidlige arbejde på nært hold.

Nedenfor ses fotos fra Nyborg Bibliotek.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Artiklen er udarbejdet med assistance fra AI til research, struktur og sproglig bearbejdning. Indholdet er efterfølgende redigeret og fagligt vurderet af Danish Furniture Design.

Artiklen er baseret på historiske oplysninger om Nyborg Bibliotek, arkitekterne Flemming Lassen og Erik Møller samt Hans J. Wegners arbejde med bibliotekets møbler og inventar. Hvor teksten fortolker Wegners formsprog, materialeforståelse og designprincipper, er dette udtryk for en designfaglig analyse og ikke fremsat som dokumenterede udsagn fra Wegner.

Fotos: Danish Furniture Design

Foto af Hans J. Wegner - Carl Hansen & Søn

Se mere hos Nyborg Bibliotek.