Hans J. Wegners Bamsestol – historien om en stol, der omfavner mennesket
- 26. jul.
- 4 min læsning
Der findes møbler, som imponerer med deres tekniske detaljer.
Andre bliver berømte for deres elegante linjer eller deres banebrydende design.
Og så findes der møbler, som gør noget ganske særligt.
De skaber en følelse.
Hans J. Wegners Bamsestol – model PP19 – hører til denne sjældne kategori. Allerede inden man sætter sig, sender stolen et tydeligt signal. De karakteristiske armlæn strækker sig frem som åbne arme, ryglænet omslutter kroppen, og de bløde former inviterer næsten instinktivt til at tage plads.
Det er en stol, der ikke blot er tegnet til at blive betragtet.
Den er skabt til at blive brugt.
Måske er det netop derfor, Bamsestolen mere end syv årtier efter sin tilblivelse stadig regnes blandt Hans J. Wegners største mesterværker.
En stol med mennesket som udgangspunkt
Når man studerer Hans J. Wegners arbejde, bliver én ting hurtigt tydelig.
Han begyndte aldrig med formen alene.
Han begyndte med mennesket.
Hvordan sidder vi?
Hvordan hviler vores skuldre?
Hvordan falder armene naturligt ned langs kroppen?
Hvor længe ønsker vi at blive siddende?
Det var spørgsmål som disse, der optog Wegner gennem hele hans karriere.
Han betragtede ikke stolen som et kunstværk, der skulle stå på afstand og beundres.
Den skulle fungere som en naturlig forlængelse af kroppen.
Bamsestolen er måske et af de tydeligste eksempler på denne tankegang.
Når man sætter sig i stolen, mærker man ikke først designet.
Man mærker roen.
Det er en kvalitet, som er vanskelig at beskrive med ord, men som næsten alle oplever, når de sidder i stolen for første gang.
Hvorfor hedder den egentlig Bamsestolen?
Da Hans J. Wegner tegnede stolen i 1951, fik den modelbetegnelsen AP19 og blev sat i produktion hos AP Stolen.
Navnet Bamsestolen opstod først senere.
De markante armlæn fik mange til at tænke på en bjørns kraftige poter, og snart begyndte både presse og kunder at omtale modellen som Bamsestolen – eller Papa Bear Chair, som den er kendt internationalt.
Det interessante er, at navnet siger noget om vores oplevelse af stolen.
For selv om den er stor og markant, virker den ikke tung eller dominerende.
Tværtimod.
Den virker tryg.
Den virker beskyttende.
Den udstråler den samme blanding af styrke og varme, som mange forbinder med en bjørn.
Det er bemærkelsesværdigt, at en stol kan fremkalde den slags associationer.
Men netop det fortæller noget om Wegners evne til at skabe møbler, som taler til vores sanser længe før vores fornuft.
Komfort begynder længe før polstringen
Når vi ser en polstret lænestol, tænker de fleste automatisk på stoffet eller læderet.
For Hans J. Wegner begyndte komforten et helt andet sted.
Den begyndte med konstruktionen.
En stol kan være nok så blød.
Hvis proportionerne ikke er rigtige, bliver den aldrig virkelig komfortabel.
Derfor arbejdede Wegner omhyggeligt med stolens vinkler, ryglænets hældning, sædets dybde og armlænenes placering.
Alt skulle arbejde sammen.
Først når konstruktionen var rigtig, gav det mening at tale om polstring.
Det er en vigtig pointe.
Komfort opstår ikke alene ved at tilføre mere fyld.
Den opstår gennem balancen mellem form, materialer og kroppens naturlige bevægelser.
Materialerne fortæller deres egen historie
Noget af det mest fascinerende ved PP Møblers fremstilling af Bamsestolen er den respekt, der stadig vises de traditionelle materialer.
Under stoffet eller læderet gemmer sig ikke blot skum.
Her finder man en opbygning af naturmaterialer, hvor hvert enkelt lag har sin egen funktion.
Plantefibre skaber den grundlæggende form.
Palmeblade giver stabilitet.
Hestehår tilfører elasticitet og spændstighed.
Bomuld skaber den bløde overgang mellem konstruktionen og betrækket.
Håndsyede spiralfjedre arbejder aktivt sammen med kroppen og fordeler belastningen, når man læner sig tilbage.
Det er materialer, som gennem generationer har bevist deres holdbarhed.
De ældes anderledes end moderne skum.
De former sig gradvist efter brugeren og udvikler med tiden en komfort, som mange mener ikke kan efterlignes industrielt.
Det er måske netop derfor, en ældre Bamsestol ofte opleves som endnu bedre at sidde i end en helt ny.
Den usynlige kvalitet
En af de mest fascinerende historier om Bamsestolen handler faktisk om noget, man aldrig ser.
Da PP Møbler i 1950'erne fremstillede træstellet til stolen, bemærkede Hans J. Wegner, at snedkerne brugte overraskende meget tid på at færdiggøre de dele af stellet, som senere ville blive skjult under polstringen.
Han spurgte, hvorfor de lagde så stor omhu i noget, ingen nogensinde ville få øje på.
Svaret blev afgørende.
Hos PP Møbler mente man, at godt håndværk ikke afhænger af, om nogen ser det.
Snedkeren skal kunne være stolt af sit arbejde – også dér, hvor det senere bliver skjult.
Historien fortæller meget om den kultur, som opstod mellem Hans J. Wegner og PP Møbler.
Begge arbejdede ud fra den overbevisning, at kvalitet ikke handler om det synlige.
Kvalitet handler om helheden.
Træets stille betydning
Man kunne let tro, at træet spiller en mindre rolle i Bamsestolen, fordi store dele af konstruktionen er skjult.
Virkeligheden er den modsatte.
Det massive træstel er stolens skelet.
Det giver styrke.
Det skaber stabilitet.
Det bestemmer stolens proportioner.
Og de karakteristiske armlæn viser samtidig Wegners enestående forståelse for træets muligheder.
De virker næsten skulpturelle.
De er hverken overpyntede eller tekniske.
De virker naturlige.
Som om de altid har haft netop den form.
Det er ofte her, Hans J. Wegners store styrke viser sig.
Hans møbler ser enkle ud.
Men enkelhed er sjældent enkel at skabe.
Bag hver blød kurve ligger utallige overvejelser om proportioner, styrke og materialernes egenskaber.
Et møbel skabt til flere generationer
I dag taler vi ofte om bæredygtighed.
For Hans J. Wegner var tanken om lang levetid en selvfølge længe før begrebet blev moderne.
Et godt møbel skulle kunne repareres.
Polstringen skulle kunne fornys.
Træet skulle kunne vedligeholdes.
Materialerne skulle ældes smukt.
Et møbel skulle ikke udskiftes efter ti år.
Det skulle leve videre.
Måske hos næste generation.
Denne tankegang gør Bamsestolen bemærkelsesværdigt moderne.
Ikke fordi den følger tidens trends.
Men fordi den bygger på værdier, som bliver stadig mere relevante.
Mere end en lænestol
Når man ser Hans J. Wegners Bamsestol, ser man naturligvis et møbel.
Men måske ser man også noget mere.
Man ser en møbelarkitekt, som aldrig adskilte design og håndværk.
Man ser en snedker, der forstod materialerne, før han tegnede dem.
Man ser en stol, hvor intet er tilfældigt, og hvor selv de skjulte detaljer er udført med samme omhu som de synlige.
Måske er det netop derfor, Bamsestolen stadig opleves som aktuel.
Ikke fordi den forsøger at følge tiden.
Men fordi den minder os om noget, der aldrig bliver gammelt.
At ægte kvalitet begynder med respekt.
Respekt for materialet.
Respekt for håndværket.
Og frem for alt – respekt for mennesket.
Kommentarer