top of page

Hans J. Wegners GE441 og GE445 – en sjælden og eksperimenterende side af Wegners møbelkunst

30. aug.
7 min læsning

Når man tænker på Hans J. Wegner, er det ofte træet, det klassiske snedkerhåndværk og de organiske former, der først melder sig.

Y-stolen, Den Runde Stol, Bamsestolen og GE290-serien er alle eksempler på den stærke forbindelse mellem Wegner og den danske møbeltradition.

Men Wegners produktion var langt bredere.

Gennem hele sin karriere var han nysgerrig og arbejdede igen og igen med nye konstruktioner, materialer og måder at skabe komfort på. GE441-lænestolen med den tilhørende GE445-skammel, fremstillet hos Getama, er et spændende og i dag sjældent eksempel på netop denne mere eksperimenterende side af Wegners arbejde.

Her mødes egetræ, polstring, gjordbånd, hvidlakeret metal og hjul i en konstruktion, der umiddelbart adskiller sig markant fra mange af de Wegner-møbler, vi normalt forbinder med hans navn.

Alligevel er der ved nærmere eftersyn meget Wegner over møblet.


Hans J. Wegners sjældne GE441-lænestol med den tilhørende GE445-skammel for Getama. Kombinationen af egetræ, hvidlakeret metal, løse hynder og hjul giver sættet et usædvanligt udtryk i Wegners produktion.
Hans J. Wegners sjældne GE441-lænestol med den tilhørende GE445-skammel for Getama. Kombinationen af egetræ, hvidlakeret metal, løse hynder og hjul giver sættet et usædvanligt udtryk i Wegners produktion.

Wegner og Getama – et langt samarbejde

Samarbejdet mellem Hans J. Wegner og Getama begyndte i 1949 og udviklede sig til et af de længste samarbejder i hans karriere.

Getamas baggrund gjorde virksomheden til en interessant samarbejdspartner for Wegner. Fabrikken havde stor erfaring med madrasser, fjedre og polstring, og Getama fremhæver selv denne kunnen som baggrunden for, at samarbejdet med Wegner blev indledt. GE240 – senere kendt som Cigaren – var blandt hans første møbler for virksomheden.

Det gav Wegner mulighed for at arbejde med møbler, hvor polstring og komfort kunne spille en stor rolle sammen med den synlige trækonstruktion.

Gennem årtier resulterede samarbejdet i en omfattende række lænestole, sofaer, daybeds, borde og andre møbler. Wegner kom også personligt til fabrikken i Gedsted, hvor han arbejdede med og justerede nye møbler, indtil både form og mulighed for produktion fungerede tilfredsstillende.

GE441 befinder sig imidlertid i en helt anden del af dette samarbejde end eksempelvis de velkendte GE240- og GE290-modeller.


En anden side af Wegner

GE441 er på mange måder overraskende.

I stedet for at lade træet dominere hele den bærende konstruktion kombinerer Wegner egetræ med et markant hvidlakeret rørstel af metal.

Hjulene tilfører samtidig stolen et næsten teknisk og industrielt præg.

Det er et helt andet visuelt sprog end eksempelvis GE290, hvor det massive træstel umiddelbart fortæller historien om dansk møbel- og snedkertradition.

Men Wegner har ikke forladt træet i GE441.

Tværtimod.

Han har givet træet en anden rolle.


Set bagfra træder GE441's konstruktion tydeligt frem. Den markante ryg i egetræ kombineres med det hvidlakerede metalstel – to materialer med vidt forskellige egenskaber.
Set bagfra træder GE441's konstruktion tydeligt frem. Den markante ryg i egetræ kombineres med det hvidlakerede metalstel – to materialer med vidt forskellige egenskaber.

Konstruktionen kommer frem, når hynderne fjernes

Noget af det mest interessante ved GE441 opdager man faktisk først, når hynderne fjernes.

Ryggens konstruktion består af en åben ramme med kraftige lodrette træstykker, mens sædet har en træramme med flettede gjordbånd.

Pludselig bliver det polstrede møbels indre arkitektur synlig.

Trærammen, gjordbåndene, beslagene, hængslerne og metalstellet eksisterer som forskellige elementer, der hver udfører en bestemt funktion.

Træet bærer.

Metallet stabiliserer og muliggør den særlige konstruktion.

Gjordene i sædet giver efter.

Hynderne skaber den bløde komfort.

Det hårde og det bløde er ikke forsøgt skjult i én samlet form. De enkelte funktioner kan aflæses direkte i møblet.


Når hynderne fjernes, bliver Wegners konstruktive arbejde synligt. Trærammen, gjordbåndene, beslagene og metalstellet viser, hvordan møblets forskellige dele hver har deres funktion.
Når hynderne fjernes, bliver Wegners konstruktive arbejde synligt. Trærammen, gjordbåndene, beslagene og metalstellet viser, hvordan møblets forskellige dele hver har deres funktion.
GE441 uden polstring. Her ses sædets flettede gjordbund, ryggens kraftige træelementer samt hængsler og beslag – detaljer, der normalt er skjult, når stolen er i brug.
GE441 uden polstring. Her ses sædets flettede gjordbund, ryggens kraftige træelementer samt hængsler og beslag – detaljer, der normalt er skjult, når stolen er i brug.

GE440 og GE441 – et interessant spørgsmål

Historien bliver særligt interessant, når man undersøger betegnelserne GE440 og GE441.

De to betegnelser bør ikke uden videre betragtes som det samme møbel.

Bukowskis har dokumenteret eksemplarer betegnet GE440, som beskrives som udstillingsmodeller fremstillet til Getama i 1968–69. Et af eksemplarerne havde rødlakeret rørstel og blå polstring, og proveniensen førte tilbage til en tidligere Getama-medarbejder med ansvar for udstillinger. Ifølge Bukowskis blev modellen fremstillet til en udstilling på Bellahøj og kom aldrig i egentlig produktion.

GE441 optræder derimod i senere registreringer som en særskilt model. LOT-ART har eksempelvis registreret et sæt GE441-lænestole som Getama-produktion fra omkring 1975 og beskriver dem som udført i egetræ, emaljeret metal, polstring, hjul og gjordbånd. Ifølge registreringen blev kun et lille antal fremstillet.

Det er fristende at betragte GE440 som et direkte forstadie til GE441. Konstruktionen og formsproget peger tydeligt på en forbindelse.

Men uden originale Getama-tegninger, produktlister eller anden samtidig dokumentation, der direkte beskriver udviklingsforløbet, vil det være for kategorisk at fastslå, at GE440 direkte udviklede sig til GE441.

Det mest forsvarlige er derfor at betragte dem som nært beslægtede modeller eller eksperimenter inden for samme del af Wegners arbejde hos Getama omkring overgangen fra slutningen af 1960'erne til 1970'erne.

Og netop denne usikkerhed gør modellerne endnu mere interessante at undersøge.

Et møbel skabt til bevægelse

GE441 er ikke blot interessant på grund af materialerne.

Konstruktionen er heller ikke statisk.

Ryglænet kan ændre position, og sammen med den tilhørende skammel opstår et mere fleksibelt hvilemøbel end den traditionelle lænestol.

Når stolen lægges ned, og hynderne placeres efter hinanden, opstår en lang, næsten sammenhængende polstret flade.

Det viser endnu en side af Wegners interesse for forholdet mellem mennesket og møblet.

En stol behøvede ikke nødvendigvis kun at have én fast siddestilling.


GE441 kan ændre karakter fra lænestol til et mere udstrakt hvilemøbel. Sammen med GE445 kan de polstrede elementer danne en næsten sammenhængende flade.
GE441 kan ændre karakter fra lænestol til et mere udstrakt hvilemøbel. Sammen med GE445 kan de polstrede elementer danne en næsten sammenhængende flade.

GE445 – mere end blot en fodskammel

Den tilhørende GE445 er i sig selv værd at studere.

Med hynden monteret fungerer den som en generøs fodskammel og viderefører stolens kombination af træ, hvidlakeret metal og hjul.

Men når hynden fjernes, kommer den store plane træflade frem.

Det understreger sammenhængen mellem de to møbler.

Metalstellets linjer gentages.

Materialerne går igen.

Hjulene understreger mobiliteten.

Og proportionerne gør, at stol og skammel visuelt kan forbindes til en samlet komposition.


Uden hynder fremstår GE441 og GE445 næsten som et konstruktionsstudie. Træ, metal, beslag, gjordbånd og bevægelige dele får lov til at stå frem som selvstændige elementer.
Uden hynder fremstår GE441 og GE445 næsten som et konstruktionsstudie. Træ, metal, beslag, gjordbånd og bevægelige dele får lov til at stå frem som selvstændige elementer.

Hjulene er en del af designet

Et af de elementer, der giver GE441 og GE445 deres særlige karakter, er hjulene.

De er ikke forsøgt skjult.

Tværtimod er de meget synlige og bliver dermed en del af møblets visuelle identitet.

Sammen med det hvidlakerede rørstel giver de sættet et teknisk udtryk, der står i kontrast til egetræets varme og de store bløde hynder.

Netop kontrasten mellem det industrielle og det organiske er en væsentlig del af møblets karakter.

Hjulene indgår som en synlig del af konstruktionen og bidrager sammen med rørstellet til GE441 og GE445's usædvanligt tekniske udtryk.
Hjulene indgår som en synlig del af konstruktionen og bidrager sammen med rørstellet til GE441 og GE445's usædvanligt tekniske udtryk.

Wegner omkring 1970

Tidspunktet er også interessant.

Ved slutningen af 1960'erne havde Hans J. Wegner allerede skabt en lang række af de møbler, der senere skulle blive internationale designikoner.

Men møbelverdenen omkring ham var ved at ændre sig.

Nye materialer og produktionsformer vandt frem, og 1960'ernes og 1970'ernes møbelkultur gav plads til friere, mere uformelle og teknisk orienterede møbler.

GE440 og GE441 viser, at Wegner ikke blot fortsatte med at gentage de løsninger, der allerede havde gjort ham berømt.

Han eksperimenterede fortsat.

Det er måske en af de vigtigste ting, møblet kan fortælle os i dag.

Hvorfor blev GE441 aldrig en ny GE290?

Når man ser GE441 i dag, kan man næsten undre sig over, at modellen ikke blev mere udbredt.

Men den var et ganske anderledes møbel end det, mange forbandt med Wegner.

GE290 er næsten blevet en arketype på et dansk træmøbel: kraftige trædimensioner, synlig konstruktion, løse hynder og et roligt arkitektonisk formsprog.

GE441 er mere teknisk.

Hjulene er synlige.

Metalstellet er markant.

Møblet kan ændre position.

Træ, metal, polstring og mekaniske detaljer eksisterer side om side.

Hvor GE290 umiddelbart fortæller historien om dansk møbel- og håndværkstradition, fortæller GE441 i højere grad historien om Wegner som eksperimenterende møbelarkitekt.

Internationale auktionsregistreringer understøtter samtidig modellens sjældenhed. LOT-ART har beskrevet GE441 som en model, hvor kun et lille antal eksemplarer blev fremstillet.


Med hynderne på plads ændrer møblet karakter. Den åbne konstruktion bliver sekundær, mens de store blå polstrede flader understreger komforten.
Med hynderne på plads ændrer møblet karakter. Den åbne konstruktion bliver sekundær, mens de store blå polstrede flader understreger komforten.

Når det sjældne fortæller noget om designeren

Et møbel behøver ikke at have været en stor kommerciel succes for at være interessant i designhistorisk sammenhæng.

Nogle gange kan de sjældne modeller faktisk fortælle noget, som klassikerne ikke gør.

De viser forsøgene.

Sidesporene.

Eksperimenterne.

Og de idéer, der aldrig blev produceret i titusindvis af eksemplarer.

GE441 er interessant netop af den grund.

Her møder vi en Wegner, der fortsat undersøger, hvad en lænestol kan være.

Det ligner ikke Wegner – og alligevel gør det

Ved første øjekast kan GE441 virke overraskende.

Det hvidlakerede metalstel, hjulene og den næsten industrielle konstruktion ligger langt fra det billede, mange har af Hans J. Wegner.

Men fjerner man hynderne og studerer konstruktionen, bliver forbindelsen tydeligere.

Der er interessen for, hvordan møblet er bygget.

Der er træets synlige rolle.

Der er adskillelsen mellem de bærende og komfortskabende elementer.

Og der er frem for alt nysgerrigheden.

Wegner tegnede ikke blot variationer over den samme stol gennem et langt arbejdsliv.

Han blev ved med at undersøge stolen som møbeltype.


GE441 viser en mindre kendt side af Hans J. Wegners arbejde – eksperimenterende, funktionel og markant anderledes end mange af hans mest berømte møbler.
GE441 viser en mindre kendt side af Hans J. Wegners arbejde – eksperimenterende, funktionel og markant anderledes end mange af hans mest berømte møbler.

En sjælden del af Wegners enorme produktion

GE441 og GE445 hører ikke til de Wegner-møbler, de fleste møder hver dag.

Og måske er det netop derfor, sættet er så fascinerende.

Det fortæller historien om en designer, der allerede havde skabt nogle af det 20. århundredes mest berømte stole, men som fortsat eksperimenterede med materialer, bevægelse, komfort og konstruktion.

I dag kan de sjældne modeller være med til at nuancere fortællingen om Hans J. Wegner.

For Wegners betydning ligger ikke alene i de møbler, der blev store kommercielle succeser.

Den ligger også i hans vedvarende søgen efter nye løsninger.

Nogle blev klassikere.

Andre blev kun fremstillet i ganske få eksemplarer.

Men tilsammen fortæller de historien om en møbelarkitekt, der gennem et helt arbejdsliv blev ved med at stille det samme grundlæggende spørgsmål:

Kan stolen løses på en anden – og måske bedre – måde?

GE441 og GE445 er et sjældent og fascinerende eksempel på netop denne side af Hans J. Wegners møbelkunst.


Om det viste eksemplar

Hans J. Wegner Lænestol, model GE441, Skammel, model GE445.

Producent: Getama, Gedsted

Periode: 1970'erne, Materialer: egetræ, hvidlakeret metalstel, hjul og løse polstrede hynder.


Fotos: Danish Furniture Design

Møblerne er fotograferet af Danish Furniture Design. Billederne viser både sættet med hynder, konstruktionen uden hynder og møblets forskellige positioner.

Artiklen er udarbejdet med assistance fra AI til research, struktur og sproglig bearbejdning. Indholdet er efterfølgende redigeret og fagligt vurderet af Danish Furniture Design.

Artiklen er baseret på oplysninger fra Getamas egne beskrivelser af GE441/445 , Hans J. Wegner og den møbelserie, som GE441/445 indgår i. Hvor teksten fortolker Wegners designprincipper og møblets rolle i den moderne bolig, er dette markeret som analyse og ikke fremsat som dokumenterede udsagn fra Hans J. Wegner.

Kilder og research

Artiklen er udarbejdet på baggrund af sammenholdte historiske oplysninger om Hans J. Wegners samarbejde med Getama og registreringer af de sjældne GE440- og GE441-modeller. Getamas eget materiale dokumenterer samarbejdet med Wegner fra 1949 og virksomhedens særlige erfaring med madrasser og polstring. Bukowskis dokumenterer GE440 som en udstillingsmodel fra 1968–69, mens Wright har registreret GE441 som en sjælden Getama-model fra 1970'erne.


 
 
 

Kommentarer


Udvalgte blogindlæg
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page